Posted on Oct 19, 2023

QA & QC Specialist

Valcon Medical har etableret sig som den første kontrakt fremstiller i Danmark, der udelukkende fokuserer på fremstilling af medicinsk cannabisolie. Vores mål er at positionere os som ledende fremstiller af medicinsk cannabisolie af højeste kvalitet i Europa.

Employment:
Full-time
Deadline:
November 30, 2023
Application:

Ønsker du at arbejde med farmaceutisk produktion af medicinsk cannabis, og har du indgående erfaring med GMP-processer, analyser og lovgivning?

Så er denne stilling måske lige noget for dig?

Valcon Medical A/S er en relativt nystartet virksomhed, der fungerer som kontraktproducent af medicinsk cannabisolie produceret ud fra dansk dyrket cannabis. Vores virksomhed er godkendt af Lægemiddelstyrelsen under den danske lovgivning for medicinsk cannabis. Medicinsk cannabis fremstilles og kontrolleres i henhold til EU GMP og dansk lovgivning for medicinsk cannabis.

Du vil indgå i en stilling i vores kvalitetsfunktion, hvor vi i øjeblikket er 6 medarbejdere. Med dine erfaringer og kompetencer ønsker vi, at du i et tæt samarbejde med dine kollegaer i virksomheden løser de kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolopgaver, som funktionen har ansvaret for.

Valcon Medical er en virksomhed i konstant udvikling. Opgaverne vil derfor være alsidige – og vi arbejder til dagligt tæt på de forskellige aktiviteter, der udføres i forbindelse med vores produktion.

Derfor er det vigtigt, at du ønsker at bidrage til at løse disse opgaver ved at undersøge elementer i opgaven og give dit bedste bud på en effektiv løsning – også for opgaver, du måske ikke har så stor erfaring med.

Kvalitetsfunktionens ansvarsområde

  • HPLC-analyser af cannabismaterialer i forbindelse med procesudvikling
  • Validering af analysemetoder
  • Håndtering og forsendelse af prøver til eksterne analyselaboratorier
  • Support og evaluering vedrørende analyser af råvarer, pakkematerialer og cannabisprodukter hos eksterne analyselaboratorier
  • Support til valideringer af produktionsprocesser samt kvalificeringer af produktionsudstyr
  • Vedligeholdelse og løbende forbedringer af QMS iht. GMP, herunder blandt andet:
  • Procedurer, rapporter, planer og oversigter
  • Modtagelse, evaluering og frigivelse af råvarer, pakkematerialer og cannabisprodukter
  • Godkendelse og review af batchdokumentation
  • Ændrings- og afvigelsesbehandlinger
  • Eksterne leverandøraudits, interne selvinspektioner, kundeaudits og myndighedsinspektioner
  • Leverandørgodkendelser, herunder kvalitetsaftaler
  • Regulatorisk dokumentation, samt samarbejde med og support til kunder
  • Regnskab for euforiserende stoffer

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • En kandidatgrad inden for de naturvidenskabelige fag – såsom farmaci, kemi eller lignende
  • Mere end 5 års praktisk arbejdserfaring i den farmaceutiske industri – gerne både i kvalitet, laboratorium og produktion
  • Praktisk erfaring med laboratoriearbejde og analysemetodevalidering og grundig erfaring med HPLC-udstyr og analyser – gerne analyser af cannabismateriale
  • Erfaring med valideringer af produktionsprocesser samt kvalificeringer af produktionsudstyr
  • Indgående kendskab til GMP og QMS
  • Kendskab til lovgivning for medicinsk cannabis vil være en fordel
  • God beherskelse af dansk og engelsk i skrift og tale
  • God beherskelse af databehandling og rapportskrivning
  • En struktureret tilgang til opgaver samt en effektiv afslutning af disse opgaver
  • Lyst til at deltage aktivt både i det videnskabelige, praktiske og dokumentationsmæssige samarbejde med dine kollegaer i virksomheden
  • En initiativrig og løsningsorienteret tilgang til de løbende opgaver og et godt humør i omgangen med dine kollegaer

Du tilbydes

Denne stilling giver dig en enestående mulighed for at være med til at sætte dit aftryk i en virksomhed i udvikling. For den rette person er der gode muligheder for at udvikle og præge stillingen.

Send venligst din ansøgning og CV på dansk eller engelsk via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Ansøgninger besvares udelukkende via Jobindex og ikke via e-mail.

Stillingen er placeret i vores kvalitetsfunktion. Hvis du ønsker at høre nærmere detaljer om indholdet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hjørdis Samuelsen på mobil 31 42 62 99 eller mail hs@valcon-medical.com

Vi ser med glæde frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.